Tillæg den 22.09.06 til sagsanlæg mod sundhedsvæsnet. Dette tillæg angår i det væsentlige oplæg til forbedrede behandlingsmetoder, men det har relevans for sagens oplysning idet at omstændigheder fra mit behandlingsforløb fremgår heri.

Denne redegørelse anser jeg som afslutningen på mine skriftlige bidrag til debatten om sundhedsvæsnet, idet at jeg nu ser en afslutning på den besværliggjorte behandling som jeg var udsat for. Artiklen har jeg udarbejdet på baggrund af informationer fra et uddrag om fysiske påvirkninger på øverste del af hjernestammen. På baggrund deraf fremsætter jeg et par anbefalinger om forbedret behandling. Jeg mener emnet skal undersøges, det kan vise sig at mange individer som senere kommer til at belaste sundhedsvæsnet mere end andre viser sig at være skadede allerede ved fødslen, og at alvorlige skader på halshvirvlerne, hjernestammen eller hjernearterierne ved fødslen er årsagen til åndssvage og stærkt handicappede børn. Jeg har selv båret skaden ved øverste del af rygmarven i mange år uden at opnå ordentlig behandling, og har således studeret den både indefra og udefra, kombineret med den lægefaglige litteratur som findes om dette emne. I min redegørelse "Erfaringer fra virkningsløs behandling" har jeg fremsat to oplæg til forbedret behandling, lidt om disse to er kort nævnt herunder.

Artiklen som dette tillæg er opbygget over er udgivet af sundhedsstyrelsen. Det er det ene forhold. Det andet forhold er at informationerne er at finde som en lille del af informationer om rusmidler. Dvs. et sted som personer med forhold til eks. parkinson eller sclerose senest vil lede efter viden. Idet at jeg hhv. har en polyteknisk uddannelse og siden har studeret en stor mængde historielitteratur, så måtte jeg bemærke hvorledes at den medicinske litteratur har en anderledes opbygning. Medicinsk litteratur er på en måde et mentalt fængsel, idet at den præsenterer den eneste sandhed. Når jeg skriver mentalt fængsel så er det med henvisning til den måde som at psykiatriske udtryk kan benyttes for at isolere personer som fremsætter nye tiltag eller afklarer begåede fejl. Jeg ser opbygningen af den medicinske litteratur som ret naturlig, i sin natur er det også således, at under de omstændigheder, som det skal anvendes, da skal det være den eneste sandhed, idet at benyttelsen har afgørende betydning for helbreddet, som er det vigtigste for mennesket.

Litteraturen for de tekniske videnskaber har en anderledes opbygning, og selvom at beskæftigelse indenfor disse fag ikke har så høj anseelse som i de medicinske fag, så er teknisk litteratur i bund og grund mere troværdig. Det skyldes det forhold, at når man reparerer, justerer eller forbedrer en maskine, så er man helt inde og følger nøjagtigt de tanker som maskinens konstruktør gjorde sig. Medicinen skal helst være tættere på sandheden end teknikken, men det er den ikke, og det stemmer overens med en TV udsendelse fornylig, som viste at udover penicillinen, som skyldes en tilfældighed, så er der indenfor den bevidste forbedring af de lægefaglige behandlingsmetoder ikke sket betydeligt siden romertiden, forstået på den måde, at specielt indenfor kirurgien er det samme typer redskaber som benyttes. Jeg gør sammenligningen mellem lægefaglig/medicinsk litteratur og teknisk litteratur idet at jeg er polyteknisk uddannet.

På baggrund af den viden som oplyses i dette uddrag, så virker det forbavsende at der udskrives så massive mængder medicin mod hhv. parkinson, sclerose og demens, istedet for at udføre en halshvirveloperation. Mange af disse medicintyper er således, at de giver en kortvarig bedring af symptomerne hvorunder at smerteoplevelsen mindskes og som derved er den personlige belønning som gør midlerne salgsbare, men informationen oplyser også indirekte at indtagelse af midlerne medfører en hurtigere død. Derfor forkommer det mig at der ikke er så meget debat om disse midler idet at personer med disse sygdomme er belastende. Ud fra mine egne erfaringer kan jeg meddele at en del af anti-parkinson milderne, eksempelvis Madopar, som jeg fik i 2000 beskrives at udsætte symptomerne i nogle år, men med ireversible bivirkninger, idet at kroppens egenproduktion af virkemidler ophører dermed, andre parkinsonmidler er værre, således som en kortvarig bedring efterfulgt af endeligt henfald med tidlig død som følgevirkning.

Her for kort tid siden læste jeg en publikation fra Sundhedsstyrelsen, http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/Rusmidlernes_biologi-1.htm , her vil jeg gengive uddraget:

"

"

Af ovenstående ses at skader i ovennævnte område er årsag til kendte sygdomssymptomer. Det som jeg ønsker focus på er at patienter med disse symptomer bliver mr-scannet, for at lokalisere fysisk skade på undersiden af kraniet og halshvirvlerne, istedet for en passiviserende medicinsk behandling.

Alt for stort søvnbehov, denne lidelse har for mig været en konstant medløber. Som det fremgår af mine øvrige skriftlige meddelelser har den smertestillende medicin som jeg har fået i stor udstrækning påvirket mig således at mit søvnbehov yderligere blev forværret, dette har jeg mange gange meddelt lægerne, som eksempel vil jeg nævne:

I min anklage er nævnt en episode her i sommeren 2006 hvor at jeg var hos neurolog Ole Køhler, anledningen var mit alt for store søvnbehov. I materiale fra sundhedsstyrelsen om spondylose i lændehvirvlerne står at denne lidelse altid er forbundet med udmattelse og træthed. Hos min læge nævnte jeg at tilsvarende også kan være årsagen hos mig, men det benægtede han, med begrundelsen at der var stor forskel på rygsøjlerørets påvirkning af rygmarven ved hhv. halsen og lænden. (På dette tidspunkt var der endnu ikke opklaret at røntgendiagnosen var fejlbehæftet). Lægen ville ikke tage stilling til en behandling, men sendte mig til neurolog. Den medicin som jeg bad om hos neurolog Ole Køhler var det CNS-stimulerende middel Modafinil, som beskrives at være effektivt mod narkolepsi, som er ufrivillige søvnanfald. Som nævnt afviste Ole Køhler mit ønske, istedet fik jeg en respirator, som jeg dog ikke kunne have på om natten pga. der så kom ekstra smerte fra halshvirvlerne. Ca. 2001 bad jeg også om medicin mod søvntrang idet at jeg ofte måtte køre ind til siden for ikke at falde i søvn bag rattet. Selvom at jeg faldt i søvn straks ved søvnundersøgelsen på Sønderborg Sygehus var deres diagnose at jeg havde normalt søvnmønster, og jeg fik derfor ikke den rette medicin. Jeg tror de bevidst lavede diagnosen uden at se på den grafiske aftegning af søvnmønstret, idet dette sygehus kun ville tildele mig sløvende medicin, og det var hos dem at opstarten blev lagt, hvorefter at lægerne vendte det blinde øje til den tydelige skade på de øverste halshvirvler.

Ved en undersøgelse i ca. 2003 på Frederiksberg hospital nævnte læge Jes Lætgaard at en ny og avanceret behandlingsmetode som pga. min lidelse kunne være aktuel for mig, og den praktiseres allerede herhjemme. Det hedder Deep Brain Stimulation, og jeg har kommenteret denne behandling i min henvendelse til det videnskabsetiske råd. Jeg har studeret materialet som er udgivet af firmaet der har udviklet behandlingsmetoden, og jeg citerer: "Behandlingen forgår ved inhibitering af hjernevæv nær elektroden, som stimulerer hjernevævet med en frekvens på 130 hz." Min kommentar var: "når hjernevævet nær elektroden efter et år er omdannet til læder, så et andet sted hen med elektroden, efter 10 år således kan det sikkert også være ligemeget". -Jeg er chokeret over de uhyggelige tilbageskridt som vi præsenteres for i teknologiens navn, og som sluges råt, når bare at markedsføringen er tilstrækkelig massiv. Men som sagt, behandlingen er taget i anvendelse mod parkinson, og anbefalet af en læge til mig.Jeg vil foretrække de ægte hjerneimpulser.

For mig at se er det midthjernen som klemmes når at overgangen mellem kraniet om øverste halshvirvel forskydes. Der står: "Hvis neuronerne i dette område ødelægges, kommer man til at ryste på arme og ben." For mig at se er dette arnestedet for rystesyge og parkinson. Mit bud er at rystesygen holder op ved at genoprette øverste halshvirvels (atlas) placering i forhold til kraniet, og at det er en bedre behandling end med medicin. Således: Når at øverste halshvirvel ved et uheld forskydes bort fra sin oprindelige og bevægelige position i forhold til kraniet, så bliver hjernestammen tildels klemt ved det således mindre kanalareal som resterer mellem kraniets åbning og den forskudte 1. halshvirvel. Ifølge ovennævnte uddrag fra sundhedsstyrelsen er dette for mig at se årsagen til rystesyge eller parkinson. Almindeligvis anses Parkinson for at være en aldersbetinget sygdom, men kraniets fiksering i forhold til 1. halshvirvel kan af flere årsager svækkes med alderen, og det mener jeg er årsagen til parkinson. Derfor mener jeg således at parkinson kan kureres operativt ved at forstærke eller stramme op på seneforbindelsen mellem kraniet og 1. halshvirvel, eller som det er kendt at stivgøre leddet med en skinne. Jeg mener at ved denne operation er det vigtigt at indsætte et afstandsstykke mellem kraniebund og 1. halshvirvel for tildels at give en passende hovedstilling og vigtigst at gendanne den afstand som kan være slidt bort, ved at gendanne denne afstand sikres at hjernestammen ikke kommer under pres. Jeg er klar over at den samlede hjernestamme over en dagslængde kan variere 5 mm. i højden pga. ledbruskskivernes deformation, men hellere være på den sikre side.

Udover at kanalarealet reduceres kommer også hjernearterierne i klemme ved ledforskydning i øverste halshvirvler. Derved nedsættes stofskiftet i hjernen, og der opstår forandringer i hjernesubstansen, som kaldes plakdannelser, som observeres ved sclerosepatienter, disse plakdannelser er ansamlinger af affaldsstoffer som det nedsatte stofskifte i hjernen ikke har fjernet gennem blod-hjernebarrieren. Således vil det være formålstjenligt at undersøge sclerosepatienter for hvorledes pladsen til hjenearterierne eventuelt er blevet forsnævret ved ledforskydning, idet enten en bortfræsning af forsnævrende knoglevæv eller en genoprettelse af hvirvelplaceringen vil medføre at hjernearterierne igen får den fornødne plads, som skal til for at opretholde blodforsyningen og dermed stofskiftet i hjernen.

Jeg er ikke bekendt med om der foreligger et undersøgelsesmateriale af sclerose og demenspatienter, som redegør for om hjernearterierne kan være forsnævrede af en halstumor, dette kan kun findes som dokumentation ved en relevant mr-scanning på hver patient. En operativ genoprettelse af passagen til hjernearterierne må være en klar forudsætning førend at behandling med medicin som giver skadende bivirkninger er relevant.

I forhold til andre synes jeg at min indlæringshastighed er ret langsom, tilsvarende en lav koncentrationsevne, og jeg har f. eks. aldrig kunnet lære hverken at spille klaver eller kort. Men derimod har min styrke været at min associationsevne er høj og med en stærk og sikker håndværksmæssig orientering har jeg en usvigtelig sans for hvad der kan lade sig gøre. I forhold til andre er der ofte bemærket at min langtidshukommelse er sikker, jeg husker en del detalier fra 2-3 års alderen, hvilket ikke er almindeligt, og jeg tror at det skyldes en sammenhæng med at stofskiftet i min hjerne er ret lavt pga. halshvirveltumoren. Igen, jeg identificerer mig ikke med disse patienter eller deres sygdomme, men hvorledes at min situation vil være om 10 år ved jeg ikke, og man kan jo godt være opmærksom på sig selv.

Ved forskydelse af øverste halshvirvler kommer hhv. 9., 10., og 11. kranienerve ofte i klemme, og indenfor såvel læren om kiropraktik og kraniosakralterapi berettes at ved disse kranienervers tilklemning optræder altid tinnitus. Jeg husker at have omtalt min øresusen allerede da jeg var ca. 10 år, men jeg troede så at alle havde dette. - Fra min barndom er jeg bekendt med et par uheld under leg hvor jeg har slået mig ved halsen, specielt husker jeg at jeg som ca. 3-årig faldt ned ad en lang trappe. Men jeg vil heller ikke afvise at skaden på halsen kan stamme helt tilbage fra fødslen, denne varighed må kunne vurderes ud fra mr-scanningen.

Som jeg har nævnt har propentofyllin i 1998 kort været vurderet som medicin mod demens. Propentofyllin virker lidt tilsvarende blodfortyndende medicin, men på en anden virkningsmekanisme, som forbedrer de intellektuelle og sociale egenskaber. Jeg har selv købt det i udlandet og benyttet det for at modvirke den primitive opførsel som man får efter behandling med de slags antilepsimidler som min læge gav mig som smertemedicin. -Ja, jeg roser propentfyllin, velvidende at nogen således i ond mening så vil kunne påstå at det må være fordi jeg er dement. Jeg er ikke dement, men jeg har tidligere givet udtryk for at de personer i lægemiddelstyrelsen, som udsteder anbefalinger om de forskellige medicintyper, om disse personer arbejder for at retfærdiggøre at der skal andre gener til, ja at de mener at danskerne er en bunke degenereret indavl, eller at deres arbejde i bund og grund kun er i interesse for amerikansk medicinindustri. Det skulle ikke undre mig at benyttelsen af propentofyllin til demente personer faktisk giver patienterne deres sociale evner tilbage og nogen ekstra leveår, men at det for nogen var uønsket, ud fra det syn at disse oldinge hverken pynter eller gør nogen særlig gavn, men således ser bort fra at disse faktisk oftest er forældre til en del produktive, og at de i nogle samfundsformer stadigvæk udgør en værdsat del af familien.

Selvom at propentofyllin bedrer de sociale egenskaber ved en påvist forbedring af NGF, som er en kendt variabel for nervevækstfaktoren, kan det næppe kaldes et CNS stimulerende middel, idet at propentofyllin ikke krydser blod-hjernebarrieren, men det har tillige en påvist effekt mod iskæmiske lidelser. Jeg mistænker iøvrigt specielt de smertstillende opioider for at være ansvarlige for fremskyndelse af iskæmiske lidelser. Det er mig en gåde hvorledes at sådanne opioider og benzodiazepiner har opnået udbredelse som rusmidler. Jeg kender alkoholrus fra utallige drukture i min ungdom med mine jævnaldrende, men jeg har aldrig oplevet velvære eller beruselse med medicin. En overgang fik jeg Dolol som smertemedicin, sådan noget lort standser jo blodcirkulationen i hele kroppen, og det kaldes medicin, vorherrebevares. Jeg måtte gå med 3 lag bukser for at holde varmen! Her for nylig bad jeg igen lægen om lokalbedøvelse ved halsen, jeg fik Buprenorfin, -men mærkede ingen særlig bedøvende virkning, derimod gik mine aktiviteter med skriftlig dokumentation helt i stå, således kognitivt sederende, jeg ved ikke om andre har tilsvarende erfaringer. Jeg mener at propentofyllin faktisk kan genoprette de skader som iskæmifremkaldende eller blodpropsgivende medicin medfører, og således også kan være til nytte i behandlingen af yngre mennesker. Skader på neuroner i CNS må med dette middel således også formådes at bedres hurtigere under benyttelse af dette middel.pga. dets positive virkning på NGF-faktoren.

Kviksølv fra amalgamfyldninger forårsager en langsom men sikker nedbrydning af kroppens egen vedligeholdelsesfunktioner. Sundhedsstyrelsen har overfor mig tilkendegivet en fejl i deres målemetoder for den neurotoksiske dosis kviksølv, og der kan forventes et forbud mod kviksølv i tandfyldninger. Ved at min sygdom nu er erkendt som ikke at være en sygdom, men en ubehandlet skade forvoldt ved et slag mod halsen, så kan denne viden forekomme som et dementi mod de fakta som jeg har samlet og offentliggjort vedrørende kviksølv's skadevirkninger. Det er ikke tilfældet. Der er redegjort for hvorledes at kviksølv virker neurotoksisk, og hos nogen fremmer eksempelvis gigtlidelser, ved at kviksølv på lang sigt bl.a. virker vævskontraherende og dette faktum kan der ikke laves om på. Her vil jeg henvise til Erfaringer fra virkningsløs behandling, hvor at jeg kort beskriver det ugiftige middlel TMT15 (trimer-capto-s-triazin)'s fortræffelige tungmetalneutraliserende egenskaber, og igen opfordre til en undersøgelse for belysning af dets mulighed i anvendelse som lægemiddel. Jeg tror dette middel vil vise sig at modvirke kræft.Som minimalryger er jeg bekendt med hvorledes at stor dosis C-vitamin omtrent kan føles som en indvendig rensning af lungerne, den samme følelse giver TMT 15, men tilmed en mere systematisk virkning, og det har effekt mod bl.a. smerte. Acetylsalisyre som er det gængse middel mod smerter blev oprindeligt udtrukket fra trærødder, men dette middel har ikke effekt mod kviksølv, som vi først er blevet udsat for efter industrialiseringen.

Med venlig hilsen

Kurt Chr. Aggesen